Tilgængeligheden til cpr. numre er stor……..

Udvandingen af cpr. numre har været enorm gennem årene, så hvis man går og tror at ens cpr. nummer er hemmeligt, skal man nok tro om igen. Cpr. numre står på bonner fra apoteket, breve fra myndighederne og mange andre steder. Herudover er der ind imellem svigt i sikkerheden hos myndigheder og virksomheder der benytter cpr. numre og derfor har dem i deres edb systemer.

Herudover risikerer borgere at deres cpr. nummer bliver kendt ved tyveri i hjemmet, ved tab af pengepung, phishing, gennemgang af affald og post eller ganske enkelt ved at de selv lægger et CV på nettet hvor cpr. nummeret står sammen med navn og adresse.

Der er så mange mulige risici at vi ikke bare kan lukke øjnene og sige at ”det går nok”, for det gør det bare ikke og udviklingen går desværre i forkert retning.

 

Med Nemcpr bliver beskyttelsen af cpr. numre i princippet unødvendig for de borgere der benytter Nemcpr, idet de blot sætter sikkerhedsniveauet passende højt, på samme måde som at man låser sin bil, har tyverialarm i hjemmet eller sikrer sin cykel ved at låse den.

 

Det er lidt underligt at man sikrer sin computer med firewall og antivirus programmer, mens det allervigtigste bare ligger og ”roder”, uden nogen form for sikring eller beskyttelse.

Det er ikke bare underligt, men også ulogisk. Årsagen skal nok findes i at muligheden aldrig været til stede, så der er altså en helt naturlig forklaring.

Med Nemcpr ligger muligheden lige for vores fødder, så det er bare at komme i gang med samarbejdet der skal til for at realisere projektet og dermed skabe grundlaget for bedre beskyttelse af borgerne og tabsbegrænsning for virksomhederne.